Lejebetingelser Kerteminde Byferie                 

1. Lejebevis
Lejebeviset bekræfter lejeaftale mellem lejer og ejer af ferieboligen (Kerteminde Byferie). Sommerhusudlejning Fyn (herefter SF) står for formidlingsarbejdet mellem disse. Lejeaftalen omfatter den på lejebeviset nævnte feriebolig. Lejeprisen er inkl. forbrug af el, vand, olie.

§ 2. Antal personer
Der må ikke bo flere personer i ferieboligen end det på lejebeviset anførte personantal. Husdyr er ikke tilladt i Kerteminde Byferie´s ferieboliger.

§ 3. Slutrengøring
Slutrengøringen er obligatorisk og kan ikke fravælges. Lejer forpligter sig til at efterlade ferieboligen i ryddelig stand, dvs. opvaskemaskine tømmes og alt affald inkl. flasker fjernes fra boligen. Ovnen i køkkenet og eventuel grill skal rengøres af lejer.

§ 4. Ansvar
Lejer har ansvar for ferieboligen og dennes inventar i den lejede periode. Lejer er forpligtiget til straks at kontakte SF, hvis der opstår skader. Erstatning for skader skal så vidt muligt betales inden afrejsen. Undlader lejer at underrette SF om en skade inden afrejse, udbedres skaden for lejers regning.

§ 5. Betalingsbetingelser
Lejebeviset fremsendes automatisk pr. mail straks efter bestilling. På lejebeviset er angivet, hvornår lejen forfalder. Lejen opkræves i 2 rater. 1. rate på 25% af lejen forfalder straks. 2. rate forfalder 60 dage før ankomst. Ved bestilling senere end 60 dage før ankomst forfalder hele beløbet ved modtagelse af lejebeviset. Såfremt det fulde lejebeløb ikke er rettidigt indbetalt, kan SF uden varsel annullere lejeaftalen.

§ 6. Reklamationer 
Ved reklamationer i forbindelse med den lejede feriebolig, skal SF underrettes pr. mail eller brev senest 24 timer efter ankomst. Omhandler reklamationen ferieboligens rengøringstand, skal SF underrettes straks ved ankomst. I modsat fald bortfalder lejers krav om kompensation og lejer hæfter for eventuelle fejl og mangler jf. § 4.

§ 7. Afbestilling
Lejemålet kan annulleres indtil 60 dage før ankomst mod betaling af 20% af lejen, dog min. DKK 500. Ved annullering 59 – 0 dage før ankomst forfalder hele lejebeløbet til betaling. Lejemålet kan ændres indtil 60 dage før ankomst mod betaling af et gebyr på kr. 200,-. Herefter er ændring af lejemålet ikke muligt. Reservationsgebyr refunderes ikke.

§ 8. Rygning
Det er forbudt at ryge indendørs i ferieboligen. Sker dette, vil der blive opkrævet en bod på kr. 3000,- samt erstatning for mistet leje, hvis boligen ikke kan udlejes i de efterfølgende uger. Der er opsat zinkspande udenfor til aske og skod.

§ 9. Force majeure
SF er ikke forpligtet til at stille den lejede feriebolig til rådighed som følge af force majeure (strejke, krig, naturkatastrofer o. lig).

§ 10. Persondatabehandling
SF indsamler ikke andre oplysninger om dig end de i bookingforløbet anførte kontaktoplysninger. Dine kontaktoplysninger videregives ikke til andre. SF har ret til at kontakte dig pr. mail, brev eller SMS i forbindelse med relevante tilbud og nyhedsinformationer. Du kan til enhver tid fravælge at modtage informationer fra SF ved at sende en mail til info@sommerhusudlejningfyn.dk.

§ 11. Ungdomsgrupper
Ungdomsgrupper (under 25 år og flere end 3 personer) skal altid indhente tilladelse hos SF, før et lejemål kan gennemføres. SF forbeholder sig ret til at afvise ungdomsgrupper eller opkræve et depositum.

§ 12. A-Z
SFs A-Z med generel information er tilgængelig på www.sommerhusudlejningfyn.dk og er en integreret del af lejeaftalen.

Ferieboliger i Kerteminde samt boliger til håndværkere og projektarbejdere i Syddanmark.

Kontor

Hyrdevej 83
5300 Kerteminde

Kontakt

(+45) 22 77 18 60
hans@kertemindebyferie.dk

Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at acceptere accepterer du brugen af ​​cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

Når du besøger ethvert websted, kan det gemme eller hente oplysninger i din browser, hovedsagelig i form af cookies. Kontroller dine personlige cookieservices her.

Afvis alle tjenester
Accepter alle tjenester